top of page
  • Daniel Sørensen

En dankort aftale - go eller no go?

Opdateret: for 5 dage siden

Som fysisk forretningsdrivende er der mange ting at tage højde for i den daglige drift. En af de væsentligste er betalingsløsningen, og her spiller betalingskortene en vigtig rolle. Visa/Dankortet er et af de mest anvendte betalingskort i Danmark, og med god grund.



Hvor mange betaler med Dankort eller Visa/Dankortet?

I 2022 blev hele 63,9% af de fysiske betalinger i Danmark kørt i gennem Dankortet og det co-brandede Visa/Dankort. Det betyder, at en forretning kan betale helt ned til 0.10% pr. transaktion i gebyr, hvis transaktionen køres i gennem Dankortet, i stedet for at skulle betale 0.5%-2% i gebyr, hvis transaktionen køres igennem Visa-delen af det co-brandede kort. (www.dst.dk)


Hvad koster en Dankort aftale?

Dankortet er reguleret ved lov, hvilket betyder, at de forretningsdrivende får et af verdens billigste transaktionsgebyr ved at køre transaktionen i gennem Dankortet. Som nævnt ovenfor, kan det være priser helt ned til 0.10%. Da Nets har monopol på Dankortet, sørger Konkurrence- og forbrugerstyrelsen for hvert andet år at taksterne bliver fastsat på baggrund af de faktiske omkostninger ved driften af Dankort-systemet i den fysiske handel.


Der er to Dankort aftaler at vælge i mellem. En Dankort Fast og en Dankort procent. Som tommelfingerregel skal du vælge Dankort procent, hvis du har et lavt gennemsnitskøb og Dankort Fast hvis du har et højt gennemsnitskøb i din forretning. De resterende betalingskort kan S5 hjælpe med. Når din indløsningsaftale er opsat korrekt gennem S5, kan du se frem til takster, som minder om de større kæder.

City-gavekort og lokale forbrugskort

Lokale forbrugskort og city gavekort kører også over Dankortet, hvilket gør det muligt for lokale forretninger og butikker at tilbyde deres egne betalingskort, som kunderne kan bruge i deres butik. Dette kan give en ekstra fordel for den lokale forretning, da det skaber loyalitet blandt kunderne, samtidig med at det også er en nem og effektiv betalingsmetode.


Opsummering

  • Dankortet er en af de mest populære betalingsmetoder i Danmark, og det bruges til 63,9% af alle fysiske betalinger i 2022.

  • Dankortet er reguleret ved lov, og det betyder, at de forretningsdrivende kan drage fordel af lave gebyrer på deres transaktioner.

  • Lokale forbrugskort og city gavekort kører også over dankortet, og det gør det til en alsidig betalingsmetode for både forbrugere og forretningsdrivende.

  • Dankortet har en høj genkendelsesrate i Danmark, hvilket betyder, at forbrugerne føler sig trygge ved at bruge det, og det skaber tillid hos de forretningsdrivende.

Samlet set er Dankortet en sikker, pålidelig og billig betalingsmetode, som er tilgængelig for alle, og som kan hjælpe forretningsdrivende med at reducere deres omkostninger og øge deres omsætning.


Hos S5 hjælper vi dig med den komplette betalingsløsning. Vi stræber efter at gøre det RIGTIGE for din forretning, så du kan bruge tiden på andet end din betalingsløsning.






11 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page