Sådan vælger du hvilken betalingsløsning til din forretning

23.6.2023 15:17
5 min. læsetid
Bliv kontaktet
Ved at udfylde, accepterer du vores Privatlivspolitik
Tak! Din henvendelse er modtaget. Vi kontakter dig hurtigst muligt
Hov! Noget gik galt. Tjek at alt er skrevet korrekt og prøve igen :)

Dette blogpost kommer ind på populære betalingsløsninger og tendenser i 2024, som du skal vide noget om og som hjælper dig med hvilken betalingsløsning du skal vælge.

De danske forbrugere har mange behov i forhold til betalingsløsninger, hvorfor du skal være fleksibel som forretningsdrivende. Det gælder altså uanset om du driver et vaskeri, tøjbutik, restaurant, bar eller noget helt fjerde.

Som fysisk forretningsdrivende i Danmark er det vigtigt at have fleksibilitet i måden man tager imod betalinger. Tendensen til mobile- og kontaktløs betaling er stigende, og danskerne vægter bekvemmeligheden ved kontaktløs betaling højere end at tage pungen med på farten. Betyder det, at betalingskort ikke er vigtige for dig? Nej tværtimod.

Kolde facts

  • I fysiske butikker foretrækker omkring 80% af de nordiske forbrugere at betale med kort.
  • 93,6 % af alle kortbetalinger i Danmark er kontaktløse.
  • Hver 5. betaling i fysisk handel foretages med mobilen. Brug af mobilen til betalinger er fordoblet siden 2019.
  • Apple Pay er den mest anvendte mobil betalingsløsning i fysisk handel, hvor hele 42% af alle mobilbetalinger blev foretaget med Apple Pay, mens MobilePay, Dankort-App og Google Pay stod for hhv. 22%, 19% og 6% af den samlede mobilbetalinger (Nationalbanken, 2021) (Nets, 2023)

Hvilke typer for betalingsløsninger er relevante for dig, som fysisk forretningsejer?

Kontantbetaling som betalingsløsning:

Kontanter er selvfølgelig stadig noget der bliver brugt i dagens Danmark, til trods for at digitaliseringen er ved at tage over. Det er forventet af forbrugerne og et lovkrav (kontantpligt), at fysiske forretninger kan og vil tage imod kontanter. Med kontantbetaling skal man ikke undersøge hvilke leverandører der er på markedet. Udgiften til at tage imod kontanter er relativt set blevet dyrere og dyrere, da der er faste omkostninger knyttet til håndteringen.

I en ny betalingsrapport 'Nordic Payment Report' fra Nets viser det sig, at blot 4% af danskerne betaler med kontanter i fysisk handel på daglig basis. Selvom dette tal er lavt, er det alligevel 16% af danske forbrugere som mener at kontanter er "meget vigtigt". (Nets, 2023)

Hvis du er mere nysgerrig på kontanternes fremtid i Danmark, så har vi skrevet følgende indlæg du kan læse her.

Kortbetaling som betalingsløsning:

Stort set alle i Danmark ejer et betalingskort. Det kan være Dankort, Mastercard, Visa, Maestro osv. Det er en betalingsmetode, som stort set alle forretninger ønsker som betalingsform. Kontaktløse betalinger med betalingskort er i fremdrift, hvor 84% af betalingerne med et betalingskort på en betalingsterminal i 2020 var med kontaktløs betaling.

Du skal betale gebyrer for at modtage penge ved kortbetalinger, som varierer alt hvilken betalingsmetode og udbyder du vælger. Danskernes grunde til at benytte kortbetaling er;

  • Det er nemt
  • Det er hurtigt
  • Det er en vane

(Recordere, 2022)

Mobilbetaling som betalingsløsning:

Mobilbetaling omfatter som tidligere nævnt MobilePay, Google Pay og Apple Pay. Mobilbetaling er stor fortaler for bekvemmeligheden ved ikke at skulle finde kortet frem i tasken eller pungen, og gør det let og hurtigt at betale. Her kan betaling med betalingskort i gennem Apple Pay og Google Pay være et alternativ til MobilePay, hvis du ikke har mulighed for at modtage betaling gennem MobilePay.

Dermed kan du stadig imødekomme forbrugernes behov, som i højere grad bevæger sig imod mobilbetalinger. Langt de fleste danskere har en mobilbetalingsapp på deres smartphone og eller smartwatch. Du skal dog stadigvæk betale gebyrer for at modtage penge ved mobilbetaling.

Kunderne forventer, at de kan betale med kort, og at det skal være nemt og hurtigt. En kortaftale er derfor afgørende for din virksomheds succes, da det gør det muligt for dig at imødekomme kundernes behov og give dem den bedst mulige oplevelse. Den rette betalingsløsning kan også hjælpe dig med at reducere omkostninger og risici ved at håndtere kontanter og øge effektiviteten i din virksomhed.

Kontantbetaling Kortbetaling Mobilbetaling
Fordele Kan bruges stort set overalt Meget udbredt og brugt blandt forbrugere Bekvemmelighed og effektivitet
Penge med det samme Bekvemmelighed og effektivitet Kontaktløs og hygiejnisk
Ingen transaktionsgebyrer Forøget salgspotentiale Stigende popularitet blandt forbrugere
Detaljeret transaktionsdata
Ulemper En administrativ byrde Hardware og setup omkostninger Afhængig af app udbyder
Begrænset transaktionsdata Afhængig af Internet/bluetooth/WiFi/simkort

Opsummering:

De fleste forretninger tager imod de 3 nævnte typer for betaling, fordi det stadig er relevant for de danske forbrugere, og det vil det stadig være i fremtiden. Kunderne skal have mulighed for at betale med deres ønskede betalingsform, og her må du som forretningsejer tilpasse dig. Forbrugerne er mere krævende i dag, end de var for 10 år siden. Det er vigtigt for danskerne, at det er let og bekvemmeligt, hvorfor de forventer en gnidningsfri betaling, som i bund og grund er hurtig og effektiv.

Hvad er det bedste udgangspunkt for dig med fysisk(e) forretninger i forhold til betalingsløsninger?

Tænk over hvilken betalingsform dine kunder benytter sig mest af i dag, og skab et overblik over hvad du har brug for i din forretning, samt hvad der bedst kan betale sig. Det er en god idé at kunne tage imod de fleste korttyper, kontaktløs betaling, mobilbetaling og kontanter, men det er forskelligt fra forretning til forretning hvad der giver mening.

Hvis du ikke har en digital betalingsløsning endnu, anbefales det at du får det! Det er en god service overfor kunderne, og imødekommer deres bekvemmelighedsbehov. Hvis du beslutter dig for at vælge en digital betalingsløsning, skal du være opmærksom på følgende:

  • Du kan med fordel tage imod dankortet (det billigste kort at modtage i Danmark)
  • Du skal kunne modtage Mastercard, Visa, Maestro og samme udenlandske kort
  • Du skal kunne modtage kontaktløs betaling og mobilbetalinger
  • Du skal vælge en betalingsterminal der dækker dine behov
  • Vælg en betalingsleverandør, som forstår din forretnings behov

Konklusion

Det er vigtigt for forretninger i Danmark at have fleksible betalingsløsninger for at imødekomme forbrugernes behov. Digitale betalingsformer som betalingskort og mobilbetaling er dominerende, og kontaktløse betalinger er i vækst.

Populære og mest kendte mobile betalingsløsninger inkluderer Apple Pay, MobilePay, Samsung Pay og Google Pay. Selvom digitaliseringen er vækstende, er det stadig vigtigt at kunne tage imod kontanter, da der stadig er forbrugere, der foretrækker denne betalingsform. Dog er det kun en lille del af forbrugerne, der foretrækker kontantbetaling.

En ideel tilgang for fysiske forretningsejere er at tilbyde flere betalingsmuligheder, herunder kontanter, kortbetaling og mobilbetaling. Dette giver kunderne mulighed for at betale med deres foretrukne betalingsform. Det anbefales at have en digital betalingsløsning for at imødekomme kundernes bekvemmelighedsbehov.

Ved valg af en digital betalingsløsning er det vigtigt at sikre, at den kan håndtere de mest populære betalingskort som Visa, Mastercard og Dankort, samt understøtte kontaktløs betaling og mobilbetaling. Det er også vigtigt at undersøge forskellige leverandører og finde en løsning, der passer til forretningens behov.

Samlet set er det nødvendigt for fysiske forretninger at være fleksible med hensyn til betalingsløsninger og imødekomme både din forretning og forbrugernes forventninger om hurtige, effektive og bekvemmelige betalingsoplevelser.

Du kan rolig kontakte S5 her - så hjælper vi dig med at imødekomme de forskellige betalingsløsninger og tendenser der er, således din forretning er up to date!

Vi samarbejder med