Sådan forebygger og håndterer du svindel i din fysiske forretning

14.07.2023 14:35 Af S5
I dette blogindlæg vil vi udforske nogle effektive strategier og best practice for at minimere risikoen for svindel i din fysiske forretning.

Svindel ved fysiske betalinger kan være en udfordring for enhver forretning. I takt med, at teknologien for digitale betalinger er i stor vækst, er der stadig kunder, som ønsker at foretage betalinger med kontanter i fysiske butikker (cww, 2020). Derfor er det vigtigt for virksomhedsejere at være opmærksomme på potentielle svindel metoder og tage de nødvendige skridt til at forebygge og håndtere svindel ved fysiske betalinger.

Kontanter

"Gangbar mønt" er danske pengesedler og mønter, som er lovlige betalingsmidler i Danmark og anses som udgangspunkt, at en kunde altid har ret til at betale med disse. Virksomheder i Danmark er modsat ikke forpligtet til at tage imod betaling udenlandsk valuta såsom sedler og mønter fra nabolandene i Skandinavien eller andre europæiske lande. Det vil sige, at det er valgfrit fra virksomhed til virksomhed om man ønsker denne form for valuta i sin forretning. Det skal vurderes af dig som forretningsindehaver, om du har mange turister om sommeren eller andre ferieperioder, hvorfor det muligvis kunne være relevant for netop din forretning, at kunne tage imod andre valutaer end den danske.


Man kan som forretningsejer vælge, at sige nej tak til kontanter fra klokken 22.00 til klokken 06:00. Man har denne mulighed af sikkerhedsmæssige årsager. Der er administrative omkostninger forbundet med, at kunne og ville tage imod kontanter, hvorfor nogle forretninger fravælger det. Det er ikke tilladt, at tage et gebyr fra kunden, for at tage imod kontanter jf. forbrugerombudsmanden.


Hvis man vælger, at tage imod kontanter som en betalingsløsning i sin forretning, skal man være opmærksom på de særlige regler, som pengeinstitutter har opsat for modtagelse af pengesedler. De regler er:

  • Tag ikke imod farvede, svedne, rensede eller andre mistænkelige sedler

  • Henvis kunder med disse sedler til deres pengeinstitut

  • Er du uforvarende kommet til at modtage en mistænkelig seddel, så henvend dig i dit pengeinstitut

  • Hvis du burde have opdaget for eksempel farvestof, svedning eller rensning, inddrages sedlen og beløbet er tabt. Det er i sidste ende Nationalbanken, som afgør dette (Danskerhverv, 2019)

Betalingskort

Dankortet fra NETS er noget som de fleste forretninger i Danmark kan og ønsker at tage imod. Har man en dankort aftale i sin fysiske forretning, er man næsten sikker på, at man har en billig kortaftale. NETS tilbyder en betalingsgaranti på op til 4.500 kr. overfor forretningen på dankortet. (NETS, 2022) Her skal du kontakte NETS, som ejer Dankort.


Har du en indløsningsaftale på dine dankorterminaler på internationale betalingskort som Mastercard, Visa, Maestro osv. er du sikret dine penge, når transaktionen bliver accepteret. Ønsker du at tage imod disse betalingskort, kan S5 hjælpe dig med dette. Det er vigtigt at undersøge dine muligheder, da der er forskellige vilkår og priser, hvorfor det er vigtigt at holde sig opdateret på, hvem der kan tilbyde den mest attraktive løsning for din virksomhed.


Har en person uretmæssigt anvendt en anden persons betalingskort ved betaling i din forretning, står kortudstederen (banken) typisk med tabet, da kortholders bank vil tilbagebetale beløbet der er blevet svindlet for til privatpersonen. Kunder der ønsker at betale for større beløb der kan virke mistænksomt, kan det være en god ide, at du eller dine ansatte verificere kundens identitet inden transaktionen går igennem på din betalingsterminal. (Danskerhverv, 2019) Det anbefales, at du kontakter politiet, hvis du oplever betalingskortsvindel i din forretning.

Få hjælp til at håndtere og forebygge svindel

Konklusion

Svindel ved fysiske betalinger kan være en udfordring for enhver forretning, især når der stadig er kunder, der foretrækker kontanter som betalingsmiddel. For at forebygge og håndtere svindel ved fysiske betalinger er der nogle vigtige strategier og best practice, som virksomhedsejere bør følge.


Hvis du vælger at acceptere kontanter i din forretning, er det vigtigt at være opmærksom på pengeinstitutternes regler for modtagelse af pengesedler. Undgå at tage imod mistænkelige eller beskadigede sedler og henvis eventuelle kunder til deres pengeinstitut. Hvis du ved en fejl tager imod en mistænkelig seddel, bør du kontakte dit pengeinstitut for at få vejledning.


Når det kommer til betalingskort, er det en god idé at have en dankortaftale hos NETS, da det sikrer dig en billig kortaftale og en betalingsgaranti op til 4.500 kr. For internationale betalingskort som Mastercard, Visa osv., er det vigtigt at være opmærksom på kortholdernes identitet og verificere den, især ved betalinger af større beløb, for at minimere risikoen for svindel. Uanset om du accepterer kontanter eller betalingskort, er det afgørende at træne dine medarbejdere til at være opmærksomme på mistænkelig adfærd og svindelmetoder. Hold dem opdaterede om de seneste svindeltendenser og teknikker, der anvendes af svindlere.

Samlet set er forebyggelse og håndtering af svindel ved fysiske betalinger en kombination af opmærksomhed, korrekt verifikation af betalingsmidler og god uddannelse af medarbejdere. Ved at implementere disse strategier og metoder, kan du minimere risikoen for svindel i din fysiske forretning og skabe et trygt og pålideligt betalingsmiljø for dine kunder.

Vi hjælper dig med den måske bedste og sikreste betalingsløsning